generalforsamling

Tipsklubben Don Lopez Forum Fora Arrangementer generalforsamling

Tagget: 

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #2800
    mmLars
    Moderator

    God Påske folkens

    Ja vi kan godt trække den noget tid med at forholde os til generalforsamlingen lørdag 30. maj.

    Vi er fleksible hjemme hos os og vi vil se frem til at møde jer. Måske kommer der rift om datoerne når Danmark lukker op (hvis der lukkes op), og så kan der opstå et dilemma hist og her. Det må være op til den enkelte at vælge sine prioriteringer til den tid, vi er klar i Toreby 😉

    Meeeeeeeeeeeeeen vi skal have kåret en Don!

    Med et par stemmer i ryggen kommer jeg nu med dette forslag:

    De 7 spillere der mangler at banke 200 kr. af (alle på nær Don C og Jakob) skal senest søndag 12. april (næste søndag) have enten spillet for 200 kr. eller have indsat 200 kr. til odds 1.0 på Schütts konto.

    Derefter kører vi et udvidet slutspil.

     

    Uge 18 man 13. april-søn 19. april

    Alle spiller for 100 kr. OBS! Spil skal være offentliggjort senest fredag kl.23.00

    Uge 19

    Alle spiller for 100 kr. OBS! Spil skal være offentliggjort senest fredag kl.23.00

    Uge 20

    Alle spiller for 100 kr. OBS! Spil skal være offentliggjort senest fredag kl.23.00

    Uge 21

    Alle spiller for 100 kr. OBS! Spil skal være offentliggjort senest fredag kl.23.00

    Uge 22

    Alle spiller for 100 kr. OBS! Spil skal være offentliggjort senest fredag kl.23.00

    Vi vil dermed have spillet for præcist samme beløb som planlagt, blot med en lille omlægning i tid.

    Man skal spille eller indsætte beløbet på Schütts konto og få odds 1.0 tilført sit regnskab i Don konkurrencen.

    Turneringen er dermed afviklet senest søndag 17. maj med 13 dage til generalforsamling. Vi kan købe et sødt lille messingskilt (Don C?) mere og være klar til tiden hvor den næste Don skal fejres.

    Dette oplæg kan diskuteres og forhandles denne weekend ud. Er der ikke kommet bedre forslag ud samler jeg mandater til at gennemføre det på mandag 😉

    Mvh The whip!

    #2801
    mmsune
    Deltager

    Jeg har allerede meldt ud at jeg hellere vil udskyde kåringen af årets Don, end tvinges ud i hasard. Men det er blot min mening.

    Mit forslag er at vi venter med at sætte turneringen i gang igen til sporten er oppe at køre, og der er spilobjekter. Hvordan den resterende del af turneringen så skal forløbe, må vi tage stilling til når det sker, og vi kan se hvor meget tid vi har at løbe på, og om det kan nås inden Generalforsamling eller ej.

    Sune

    #2802
    mmLars
    Moderator

    jeps det er hørt Sune, tak for det. Hvad med andre? Nogen synspunkter og holdninger?

    #2804
    mmLars
    Moderator

    Man kan jo vælge at sætte pengene på kontoen til 1.0. Det må være det modsatte af hasard, just saying 😉

    #2805
    mmschütt
    Deltager

    Det kan aldrig blive hasard, da vi ved hvad vi kan “tabe”.

    Vi kan også vælge at susspendere resten af sæsonen, og indbetale de manglende beløb til odds 1,0. Hvilket giver et beløb på 5900,- til Schütts feriekonto.

    Og så give Don-titlen til den der fører pt. (Sune). Han vil så her fra og til evighed kun blive kaldt “Don Corona”….Ahrrr, ikke fedt!

    Vi kan vælge Lars´ model

    Eller vi vente med at afslutte sæsonen til alt er oppe at kører igen (Sunes model).

    Jeg er nok mest til en afvikling, med spil, inden Generalforsamlingen.

    Men mest af alt er mit håb, at vi kan nå ud af denne ørkenvandring. Så vi kan ses d. 30 maj.

    /Schütt

     

    #2809
    mmKim
    Deltager

    jeg er også i syv sind,hvis det samlede beløb er det samme,kan jeg godt spise lars forslag om fortsat spil.men jeg er også åben for andre synspunkter-meld ind med nogle forslag og vi kan stemme om dem. Med hensyn til GF er jeg lidt mere forebeholden ,jeg har en søster med lungekræft,som jeg støtter meget og jeg tager ingen chancer med det, det er ikke sagt at jeg ikke kan være sammen med nogen,men at sidde ved en GF og måske ikke kan slappe af ,er det så det værd? men lad os se tiden an. vi er jo hellere ikke helt unge længere med diverse skavanker, men nu har jeg ihvertfald luftet mine tanker og ideer.

     

    #2810
    mmLars
    Moderator

    Hej alle sammen

    Jeg har netop drøftet tingenes tilstand med Schütt.

    Der er intet der er normalt pt. For mange er det sundhedsmæssigt alvorligt og for andre er det økonomisk kritisk. Vi kan ikke umiddelbar se en horisont hvor vilkårene bliver meget anderledes, uret tikker og vi har truffet et valg for den aktuelle sæson i Don Lopez.

    Det er bare for mange kedelige vinkler til at vi kan fastholde pinselørdag til vores generalforsamling. Vi udskyder den indtil videre. Afviklingen af de resterende spillerunder udsætter vi også. Dog må de 7, der mangler at spille i den seneste runde, til hver en tid enten spille for deres 200 kr. eller indsætte dem på kontoen til odds 1.0.

    Når Superligaen og/eller andre ligaer på et tidspunkt genoptages, tilrettelægger vi lynhurtigt en sæsonafslutning, så denne sæsons Don er fundet før vi opstarter en ny sæson. Med lidt held kan vi finde en ny dato til generalforsamlingen på den anden side af dette uvæsen og før den næste sæson.

    Med disse ord ønsker jeg jer alle det bedste, håber I holder jer raske og nedlægger coronaen i en fart hvis I bliver ramt.

    Hilsen Lars

    #2811
    mmKim
    Deltager

    Den er jeg helt med på, det kan nok ikke være anderledes, jeg vil gå ind og vride nogle odds ud af danske spil, om det så er Aruba 2 div. Eller hvide Rusland, det kan da være at man kan ramme der 😁det andet har jo ikke gået for godt. Jeg håber at i alle vil passe godt på hinanden, så vi kan ses igen når der er lidt mere normale tilstande – Sportslig hilsen Kim christofte 😁⚽

    #2814
    mmsune
    Deltager

    Fuld opbakning herfra. Skal vi forsøge at finde en mulig dato i sensommeren, hvis situationen tillader Generalforsamling til den tid? Jeg ved godt at der er mange ubekendte, og andre arrangementer der muligvis bliver flyttet til den periode. Men skal vi holde Generalforsamling, skal vi vel først og fremmest finde en dato hvor der er en chance for at alle kan, og det kan blive svært hvis det er med for kort varsel.

    Eller skal vi allerede nu udsætte til verden er “normal” igen, selvom det sagtens kan betyde udsættelse til næste sommer eller endog Jul 2021.

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.