Coronavirus
Tipsklubben Don Lopez Forum › Fora › Arrangementer › Coronavirus
Tagget: Savner jer
- Dette emne har 10 svar og 6 stemmer, og blev senest opdateret for 4 år, 9 måneder siden af schütt.
-
ForfatterIndlæg
-
20. marts 2020 kl. 13:50 #2785schüttDeltager
Kære Alle
Hvor jeg ved gud savner jeres uduelige tips.
Håber alle er raske og ved godt mod!
/Schütt
25. marts 2020 kl. 10:27 #2787suneDeltagerHov hov, nogle er altså mere uduelige end andre 😉
Jo tak. Ingen tegn på sygdom, så jeg er nødt til at knokle som aldrig før.
Jeg talte med Hansen den anden dag, hvor vi fik luftet lidt tanker omkring generalforsamling og sæsonafslutning i forhold til corona.
Jeg har efter bedste evne forsøgt at opstille de mulige scenarier. Nogle er mere sandsynlige end andre, og man kan have personlige holdninger til hvilke løsninger, der er bedst. Men har her holdt dem så neutralt som muligt. Så folk selv kan byde ind med deres tanker. Der kan også sagtens være muligheder jeg ikke har overvejet eller tænkt på.
Der er vel i første omgang 4 forskellige scenarier for vores generalforsamling 30.5.20:
1) Afholdelse som planlagt, hvis det vurderes sikkert.
2) Udskydelse til senere dato (f.eks. juli/august), hvor det formodes sikkert? Hvis vi kan finde en dato hvor alle kan.
3) Udskydelse til Jul, og sammenlægges med Julefrokost, hvis det så kan lade sig gøre til den tid.
4) Udskydelse på ubestemt tid = til efter apokalypsen.
Hvad angår sæsonafslutning er der også flere scenarier:
Ved mulighed 1 & 2 må man gå ud fra at der også er åbnet op for relevante spilmuligheder. Hvorfor det må formodes at man kan afslutte sæsonen i forbindelse med generalforsamling som planlagt, muligvis afkortet med en runde, og/eller komprimeret med flere spilrunder på én uge. Men man kan selvfølgelig også vælge at gennemføre hele sæsonen, og vente med at kåre en vinder til efter en evt. generalforsamling. Eller forlænge sæsonen til Jul som skitseret nedenfor.
Ved mulighed 3 & 4 er der (mindst) to muligheder: At forlænge sæsonen indtil Jul, eller hvornår det nu er sikkert at mødes, og kåre en vinder der i forbindelse med generalforsamling/julefrokost. Eller gennemføre sæsonen som planlagt når der åbnes op for spil igen. Finde en vinder, starte en ny sæson, og blot vente med den officielle kåring til næste sammenkomst.
Vi behøver naturligvis ikke nødvendigvis at træffe en beslutning nu og her. Men jeg syntes det er relevant at høre folks holdning.
Pas på Jer selv og hinanden derude.
Sune
28. marts 2020 kl. 21:07 #2788LarsModeratorOhøj folkens
Ja der kom lige lidt grus i maskinen og i den aktuelle runde er der kun 2 der har spillet.
Det er Don C og Jakob.
Forslag fra Hansen
Generalforsamling udskydes til julefrokosten. Den er endnu ikke planlagt. Vil Don C være vært endnu en gang? Og kan vi finde en dato?
De øvrige 7 har nu frem til 1. juni hvor de SKAL have afviklet deres spil. På oddset, trav, på lotto eller de skal indbetale 200 kr. til Schütt til odds 1.0. Altså spillerne bliver tilført en gevinst på 200 kr. for deres indbetaling.
Når fodbolden er i gang igen, afvikles slutspillet hurtigst muligt. Altså 3 uger i træk hvor alle spiller for 100 kr. hver uge. Ud fra det kårer vi Don Lopez 2020 der hædres ved julefrokosten.
Den næste sæson sættes op så snart der er det nødvendige overblik og forventes afviklet omkring maj 2021
Lad mig høre hvad I synes
Feberfrie hilsner Hansen Danmark
29. marts 2020 kl. 08:13 #2789royDeltagerSyntes det er alt for tidligt at aflyse/flytte generalforsamlingen. Der kan ske en del på to måneder. Så lad os vente til en uge eller to før med at beslutte hvad der skal ske.
Håber alle har det godt og at i forbliver under 80 til dette er overstået.
Øv hvor jeg keder mig
Rysse
29. marts 2020 kl. 10:09 #2790schüttDeltagerJeg har frygtet dette, altså en aflysning, og jeg vil også slutte mig til Roys anskuelse.
Efter alt at dømme skulle Danmark være ved at åbne omkring 1. juni.
/Schütt
29. marts 2020 kl. 18:17 #2791suneDeltagerJeg syntes der er to ting i det. Et er om vi kan gennemføre en forsvarlig Generalforsamling 30.5.20, det er ikke utænkeligt. Noget andet er om vi kan nå at afslutte den igangværende sæson på fair vis inden, det syntes jeg straks ser mere tvivlsomt ud.
Og hvis ikke vi kan afslutte sæsonen inden 30.5., om vi så stadig skal afholde Generalforsamlingen som planlagt, og vente med at kåre en sæsonvinder?
Jeg syntes det er værd at undersøge allerede nu, om det er muligt at finde en alternativ dato i juli/august hvor alle kan. Ikke for at tage beslutningen nu og her, men for at vide om det er en mulighed, når vi på et tidspunkt bliver nødt til at tage en beslutning.
30. marts 2020 kl. 12:17 #2792schüttDeltagerJeg vil mener at det primære i vores lille klub, er at mødes med hinanden.
Det skal selvfølgelig være under sikre forhold.
Så hvis Danmark igen er åbnet i slutningen af maj, vil jeg meget gerne ses… mesterskab eller ej.
30. marts 2020 kl. 18:14 #2793carstenDeltagerJeg vil meget gerne lægge hus til julefrokosten, men jeg mener da at vi skal strække os alt hvad vi kan for at holde generalforsamlingen, det er for mig et af årets højdepunkter, som jeg nødigt undvære, sidder lige nu og hører Mette F. Tale om gradvis åbning af DK, hvis vi opfører os ordentligt, så det gør vi bare, og så ses vi sgu til grill og hygge. Kom nu godt igennem, vi ses😊😊
31. marts 2020 kl. 15:38 #2794KimDeltagerja lad os se tiden an ,men syntes at lars forslag vedr spil godt kunne lade sig gøre
1. april 2020 kl. 11:20 #2795suneDeltagerJeg kan i øvrigt oplyse, at vi i går valgte at udskyde mit pladeselskabs 20 års jubilæumsfest. Så hvis vi kan holde Generalforsamling 30.5. bliver det med fuld deltagelse fra min side.
Med hensyn til Lars’ forslag til afvikling af spil, syntes jeg det er for tidligt at sætte en deadline for afvikling af spil til 1. juni. Jeg syntes det er afhængigt af om vi har noget relevant at spille på. Hvis vi alligevel ikke kan nå at kåre en sæsonvinder til Generalforsamlingen, syntes jeg ikke det er afgørende om runden er spillet færdig 1. juni, 1. juli eller 1. august, eller en helt ottende dato. Jeg ser det som mere afgørende at vi har noget ordentligt at spille på.
2. april 2020 kl. 17:01 #2797schüttDeltagerHvad er der nu galt med fodbold fra Nicaragua og Hviderusland. 🙂
-
ForfatterIndlæg
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.